Gratis tog til festival
Vinfestival i Brønderslev til juni
BRØNDERSLEV: Når der fredag 8. og lørdag 9. juni er vinfestival i Brønderslev, indsættes der gratis tog fra Aalborg og Hjørring. Der er indgået en aftale med Nordjyske Jernbaner.
- Vinfestivalen, der i år afvikles for tredje gang, bliver endnu større end de tidligere år, fortæller Allan Have og Søren Flodgaard fra Vinfestivalen.
Der ventes omkring 1500 besøgende. Ideen er, at man køber et glas, og så kan man ellers gå rundt i Brønderslevs centrum og få fyldt i glasset. Nogle steder kræves der dog et mindre beløb for at få fyldt i glasset, men de fleste steder er det med i glassets pris.
Allan Have og Søren Flodgaard fortæller, at der bliver flere boder med mad. Det er efterlyst af gæsterne. Der bliver omkring 30 boder.
Brønderslev Handel har opfordret butikkerne til at holde åbent længere under vinfestivalen på grund af det store besøg.