Gratis aftenarrangement: Rock i kirken
For anden gang inviterer kirkerne fra den gamle Dronninglund kommune til en skøn, afslappet aften med rock- og popnumre fremført af Bruns Kapel blandet med tanker og refleksioner fra sognepræster Jeanette Nymann Geller og Marie Kirketerp.
Rock i Kirken -"Hvem der bare ku' klare sig med hjælp fra sig selv"
Sådan lyder det i en af Nephews sange og sådan lyder overskriften for kirkernes fælles rockarrangement.
Kom til en aften hvor der vil blive spillet numre fra bl.a. Aerosmith, Nephew, Lukas Graham og Depeche Mode - alt sammen spændt ud om temaet "fællesskab".
Snup en forfriskning i indgangen, sæt dig godt til rette i kirken og nyd smagen, musikken og ordene. Det bliver en aften for alle sanserne! Arrangementet er gratis - dørene åbner kl. 19.00, men musikken starter kl. 19.30.
Hvornår? Torsdag den 7. september kl. 19
Hvor? Dronninglund Kirke