Billede beskrivelse

Fra kræftsyg til ekstremidræt

Kom og hør om Peter Møllers cykeltur tværs igennem USA efter sygdomsforløb

04. november 2018 kl. 16.16

BRØNDERSLEV: Ældresagen i Brønderslev inviterer til foredrag med Peter Møller med titlen "Fra kræftsyg til ekstremidræt".

Peter Møller vil i følge en pressemeddelelse fortælle om udfordringerne ved at gennemleve en alvorlig sygdom, men komme styrket ud på den anden side og udleve en vild drengedrøm.

Peter Møller rejste tværs igennem USA på cykel i 2016 til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Forud for turen var 21 måneders hård forberedelse fysisk og træning, der endte med at bringe dem ud på en cykeltur på 5.690 km fra San Fransisco til New York.

Foredraget vil fortælle om hans tur igennem USA og give inspiration til, hvordan man kan udfordre sig selv, få uforglemmelige oplevelser og minder, nå sine mål trods sygdom eller modgang med anekdoter, billeder og videoer fra turen.

Arrangement finder sted i Brønderslev Hallerne 6. november kl. 19.00, og tilmelding er nødvendig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste