Film i bio i efterårsferien
BASbio viser ”Gooseboy”
BRØNDERSLEV: Filmen ”Gooseboy” kan ses i BASbio i Brønderslev i efterårsferien hver dag med første gang allerede søndag i uge 41.
BAS skriver om filmen:
- Wikke og Rasmussen er nu endelig tilbage på det store lærred med den stjernespækkede familiefilm ”Gooseboy” - et forrygende farverigt univers med masser af fantastiske karakterer, musik og talende dyr. Wikke og Rasmussen er tilbage, præcis som vi kender dem.
- I ”Gooseboy” møder vi drengen Viggo, der lever og ånder for spilverdenen. En dag ændres hans liv dog brat, da en gås crash-lander på altanen og det ovenikøbet viser sig, at gåsen kan tale. Gåsen er desperat for at indhente sin flok, men har brækket vingen, så Viggo må træde i karakter og hjælpe sin nye ven. Sammen kommer de på en forunderlig, fantastisk og farverig rejse, der viser sig være langt mere krævende, end Viggo nogensinde havde kunne forestille sig.