Festligt træf og fede køretøjer - Spark Dæk inviterer til en hyggelig onsdag aften
"Vi håber, vejret viser sig fra sin tørre side, og ser frem til et festligt træf med jer og jeres fede køretøjer".
Sådan lyder det i et opslag på Facebook fra Brønderslev Familie- og Firmaidræt, der står bag Spark Dæk i Brønderslev onsdag aften.
Træffet er for alle, der elsker motorkøretøjer, og det finder sted i Molsgade 16 i Brønderslev fra kl. 17.30-20.30. Der er ingen tilmelding for udstillere, og det er gratis for både udstillere og besøgende. Dog skal man betale, hvis man ønsker mad og drikke.
Af opslaget fremgår det, at der skrives i gruppen på selve dagen senest kl. 12, hvis vejret gør, at man må aflyse. Men det ser tirsdag middag ifølge DMI ud til, at det holder tørt onsdag aften.
Spark Dæk Brønderslev holder træf igen 26. juli, 9. august, 23. august og 6. september samme sted.