Billede beskrivelse

Få en smagsprøve på Vildmosemuseet: Rundvisning og informationsmøde

19. februar 2024 kl. 06.02

Onsdag den 28. februar kl 16:30 er der rundvisning og informationsmøde på Vildmosemuseet.

Alle er velkomne til en eftermiddag, hvor museet giver en status på projekt Ny Vildmosemuseum, informerer om frivilligdage, arrangementer og aktiviteter på museets to afdelinger – Vildmosemuseet og Dorf Møllegård.

Museumsdirektør Anne Provst fortæller om det kommende museum og giver en opdatering på, hvor det store projekt med kulturhuset i de gamle PN-fabrikker står. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål og få indblik i det fremtidige kulturcentrum i Brønderslev.

Denne dag kan du også få lov at se nogle af fabriksbygningerne, hvori kulturhuset bliver placeret.

Efterfølgende vil Museumsforeningen for MOSS berette om foreningens virke, og Dorf Møllelaug vil give en status på laugets arbejde.

Formidlingsinspektør Anders Kilgast Jensen præsenterer museets arrangementer til og med sommerferien – både på Vildmosemuseet og på Dorf Møllegård. Hør blandt andet om forårets foredragsrække og om museets aktiviteter i forbindelse med Royal Run.

Arrangementet forventes at vare 1,5 time, og der er gratis adgang. Museet er vært for kaffe og te.

Tilmelding er ikke nødvendig. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste