Et eventyr i cirkus

Cirkus Arena gæster Brønderslev

10. maj 2018 kl. 02.23

BRØNDERSLEV: Cirkus Areans eventyr når nu til Brønderslev.

Rapperen Clemens står bag Cirkus Arenas nye eventyr om Klovnen og Kronprinsen, der tager Brønderslevs børn og voksne med på en magisk cirkusrejse i jagten på den tabte tåre.

Det sker mandag 14. maj kl. 17 i det store rødgule cirkustelt på Markedspladsen.

Cirkus Arena kommer til Brønderslev med en helt ny forestilling, der forener det bedste fra cirkus med musikteatret. Der er ikke sparet på de imponerende cirkuskunster, men måden forestillingen bindes sammen på er ny.

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler: - I år har vi givet bolden videre til Clemens, som har skabt en nytænkt cirkusforestilling med eventyr og nyskrevne rap- og popsange. I forestillingen indgår de mange verdensartister i en samlet fortælling, der får publikum til at leve sig ind i de vilde tricks i manegen. Siden landspremieren har vi modtaget mange roser for den nye stil, hvilket vi er meget glade for. Det er stort at opleve, når alle mellem 2 og 99 år kan samles om den samme oplevelse.

- Når ingen har tid til pause, har vi ikke brug for en pauseklovn Clemens, der tidligere har stået bag teatersuccesen Cykelmyggen Egon, har både instrueret og skrevet årets eventyrlige forestilling. Eventyret handler om pauseklovnen der fyres fra cirkus, da ingen længere har brug for pauser i deres travle hverdag. Pauseklovnen rejser derfor ud i verden, hvor han besøger sine artist-venner for at finde et nyt talent.

- Clemens medvirker desuden selv som klovnen og deler konferencierrollen med Cirkus Arenas egen kronprins Patrick Berdino, der sætter en eftersøgning i gang efter den forsvundne pauseklovn. Klovnen er nemlig i besiddelse af noget meget magisk, der kan redde Kronprinsens cirkusmaskine, som uheldigvis gik i stykker, da klovnen forlod cirkus.

- Rejsen bliver lang og farefuld for dem begge, og undervejs møder de både balancerende astronauter fra det ydre rum, drillesyge hunde, en fræk jonglør, smukke spanske heste og en trapezkunstner der kan vende hele verden på hovedet.

Det bedste fra cirkus og musikteatret Siden Clemens som barn havde en plakat med Cirkus Arenas klovn hængende på sit værelse, har han altid haft lyst til at lære figuren at kende.

Clemens fortæller: - Jeg har altid undret mig over, hvorfor klovnen, der pryder Cirkus Arenas plakater, ikke er med i forestillingerne. Jeg besluttede derfor, at jeg ville præsentere publikum for klovnens historie. Inspireret af de børnebøger, jeg har læst højt for min søn, har jeg blandet den gode historie og det, jeg kan fra musik- og teaterverdenen, ind i cirkusforestillingen. Så vi både får hits til store og små, en spændende fortælling og blændende numre fra årets imponerende artister.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste