Billede beskrivelse

En forurenet verden "Ready Player ONe" vises i BASbio

29. april 2018 kl. 20.01

BRØNDERSLEV: BASbio i Brønderslev viser onsdag, torsdag, fredag og søndag klokken 19 "Ready Player One".

I 2045 har den virkelige verden udviklet sig til et beskidt, farligt og forurenet sted at være, så det eneste tidspunkt, hvor Wade Watts (Sheridan) virkelig føler sig i live, er, når han begiver sig ind i OASIS; et uendeligt, eskapistisk, virtuelt univers, hvor det meste af menneskeheden tilbringer størstedelen af deres liv. I OASIS kan man rejse og være, hvor man vil, gøre hvad man vil, være hvem som helst og det eneste, der sætter grænser for oplevelsen, er ens egen fantasi og kreativitet. OASIS blev i sin tid skabt af den geniale og excentriske James Halliday (Rylance), der efter sin død efterlod hele sin gigantiske formue - og fulde kontrol over OASIS - til vinderen af en tredelt konkurrence, som han havde skabt for at finde en værdig arving. Da Wade løser den første udfordring, kastes han og hans nærmeste venner, også kendt som the High Five, ud i en livsfarlig og stadig mere udfordrende skattejagt. Men undervejs går det op for dem, at det nu ikke bare er deres skæbne, men hele OASIS overlevelse der er på spil; så de har ikke andet valg end at spille og vinde, eller gå til grunde i forsøget...

For blot 30 år siden ville det have været næsten utænkeligt at kunne logge på en computer, skabe sin egen profil - virkelig eller ej - og interagere med andre mennesker uanset hvor på kloden, i realtid. Men hvad nu, hvis man blot 30 år fra nu kunne logge ind og blive til sin egen personlige avatar - virkelig eller ej - og interagere fuldt og helt med andre menneskers avatars i en uendelig virtuel verden? - Forestil dig mulighederne, men også de klare risici ...

Det er de grundliggende præmisser for Ernest Clines imponerende debut og bestseller-roman fra 2011, Ready Player One, der med det samme blev bemærket af en af filmhistoriens mest respekterede og succesrige filmskabere, Steven Spielberg: - Det er et gigantisk, ekspanderende eventyr, der krydsklipper mellem to fuldkommen forskellige verdener.

- Jeg synes, at Ernest Cline er en visionær forfatter, der har skabt en imaginær fremtid, som faktisk ikke er så langt fra det, vi er på vej imod med den eksplosive udvikling af virtual reality.

Og med Clines øjne har Spielberg også haft en uvurderlig indflydelse på hans debutroman:

- Det er vanskeligt at kvantificere, hvor stor en effekt Steven Spielbergs værker har haft på mit liv og mine interesser, men jeg kunne næppe have skrevet Ready Player One, hvis ikke jeg var vokset op på en stabil diæt af hans film. Som alle andre filmelskere, der er vokset op i 70’erne og 80’erne er hans film blevet en del af mit DNA. Og præcis den arv gennemsyrer hele historien og den måde, jeg valgte at skrive den på...

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste