Egnsmindesamlingen holder åbent hus
Mens sammenslutningen af lokalarkiver benyttede den forgangne lørdag til at afvikle Arkivernes Dag, så har Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn rykket arrangementet til den 16. november.
Den kommende lørdag er der således åbent hus med masser af aktiviteter på programmet. Er man eksempelvis på udkig efter gamle billeder af bygninger eller personer, så kan der her dykkes ned i fortidens gemmer.
Endvidere er adgang til ringbind, vægmalerier og andet, ligesom der fristes med en udstilling i den store sal på Borgen.
Engsmindesamlingen opfordrer besøgende til at medbringe relevante billeder, fortællinger og andet, der kan have almen interesse.
Der er kaffe på kanden og godbidder til ganen ved arrangementet, der afvikles i tidsrummet 13 til 16.