Jerslev inviterer på kunstudstilling i den sidste weekend af oktober. Karen Riis fra Tornby har i år lavet plakaten. Der er tradition for at en af de trofaste udstillere bliver bedt om atskasbe et  motiv til plakaten, som er den lille fine frø.
Det sker

Efterårskunst i Jerslev byder på 44 udstillere i år

16. oktober 2021 kl. 11:00

Den sidste weekend i efterårsferien – den 23 og 24. oktober 2021 åbner Jerslev Efterårskunst for 33. gang dørene for en spændende og stemningsfuld udstilling i den store hal på Toftegårdsskolen.

De 44 kunstnere kommer fra store dele af landet for at deltage i udstillingen og vil være til stede hele weekenden, så alle besøgende har mulighed for at få en god snak om de udstillede værker.

Kunsterne repræsenterer en lang række stilarter og materialerne spænder over alt fra olie, glas, keramik og metal til drivtømmer og tekstil. I udstillingen er der lagt vægt på en god kombination af såvel erfarne kunstnere som nye talenter.

I en tilstødende hal vil der være udstillinger fra tre lokale foreninger. Jerslev Fotoklub har en flot fremvisning af fotokunst, mens lokalarkivet står klar med spændende information om lokalhistorie.

På husflidsforeningens stand vil der være mulighed for at få en snak om håndarbejde og købe skønne sager af fx strik eller keramik.

Efterårskunst i Jerslev åbnes lørdag den 23. kl. 10.30, hvor Marianne Gade, Erhvervschef ved Brønderslev Kommune, holder ferniseringstalen. Herefter er udstillingen åben lørdag kl. 10.00-17.00 og søndag kl. 10.00-16.00, og der er gratis entré.

Under hele udstillingen byder kunstcaféen på forskellige hjemmelavede lækkerier til gode priser – hvor især den traditionsrige lagkage indtager en helt særlig position. Ud over kaffe, kage, franskbrød og lignende vil der også være mulighed for at købe årets kunstnervin og lodsedler til kunstlotteriet, der udtrækkes søndag eftermiddag.

Kunstneren bag årets plakat er Karen Riis, hvis kunstneriske virke spænder over smykkedesign, drivtømmerkunst, engle, dæmoner og skrotikoner. Smykker laves i sterlingsølv, guld, bronze, perler og natur sten.

Design af smykker laver hun gerne i samarbejde med dig, så du selv kan sætte præg på dit smykke

Bag Efterårskunst i Jerslev står en lang række frivillige med Kunstudvalget og Jerslev Borgerforening i spidsen. Der bliver hvert år lagt mange timer i at arrangere en spændende udstilling og de frivillige glæder sig til at tage godt imod alle, der besøger Efterårskunst i Jerslev 2021.

Dronefoto før og nu

Formanden for Jerslev Bogerforening fotograf Kurt Bering fortæller, at der på udstillingen er en stand fra Jerslev lokalhistoriske arkiv, Han har lavet dronebilleder af Jerslev og nabobyerne fra samme position, som billeder der for mange år siden blev taget af de samme lokaliteter. Et ”nyt” billede og et ”gammelt” billede bliver så sat sammen, så man kan se udviklingen, fra fortid til nutid. Disse billeder bliver i første omgang udstillet på kunstudstillingen, og vil senere blive ophængt i arkivet. Interesserede vil kunne købe disse billeder.

De nye og gamle billeder hænger altså sammen og de gamle fotos stammer fra da

”Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn”. blev oprettet på en generalforsamling 29. september 1981. Der var før den tid lavet fotostater med gamle billeder fra især Jerslev erhverv og bybilleder.

Disse fotostater blev ophængt rundt omkring i byens forretninger, og gav anledning til en snak om Jerslev i gammel tid, og der fremkom også et ønske om, at få samlet gamle billeder og personlige skildringer fra den tid og få det gemt for eftertiden.

På denne tid blev der oprettet flere lokalarkiver rundt omkring i Vendsyssel, og derfor prøvede man med held også at oprette et lokalarkiv i Jerslev. Fra den første tid kan man læse, at bestyrelsen havde en plan om at fotografere Jerslev ældre huse, og få nedskrevet deres historie. Det blev aldrig lavet i stor skala, først nu i jubilæumsåret, 2021 har Kurt Bering taget noget af denne ide` op igen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu