Efter aflysning - Spark Dæk er klar til endnu et træf
Onsdag aften måtte Spark Dæk i Brønderslev aflyse sit træf i Molsgade på grund af det dårlige vejr, men foreningen er snart klar igen.
Onsdag 9. august er næste træf, og det er igen på adressen Molsgade 16 i Brønderslev. Skulle vejret drille endnu engang, så vil en eventuel aflysning finde sted kl.12 på træfdagen på foreningens side på Facebook.
Træffet er for alle, der elsker motorkøretøjer, og det finder sted fra kl. 17.30-20.30. Der er ingen tilmelding for udstillere, og det er gratis for både udstillere og besøgende. Dog skal man betale, hvis man ønsker mad og drikke.
Spark Dæk Brønderslev holder også træf 23. august og 6. september samme sted..