Billede beskrivelse

Dronninglund får ny tankstation

14. august 2024 kl. 14.02

DRONNINGLUND: I løbet af efteråret får Dronninglund en ny tankstation. Det er selskabet Go’on, der åbner en station på Østre Ringgade ved siden af jem & fix. 

Hvornår åbningen sker, kan markedskoordinator Kathrine Møller-Juul Sørensen fra Go’on endnu ikke fortælle, men byggeriet af den nye station skrider planmæssigt frem.

Firmaet har i forvejen flere tankstationer i området. Det gælder således byerne Asaa, Klokkerholm, Jerslev og Brønderslev.

Go’on Gruppen er et dansk olieselskab, som dækker hele Danmark. Virksomheden blev etableret i 2009, og har på kort tid opbygget et landsdækkende netværk af tankstationer. 

Antallet af stationer under Go’on brandet stiger løbende og nærmer sig nu 200.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste