Diabetesforeningen holder bowlingaften
Diabetesforeningen i Brønderslev inviterer medlemmerne til bowling og spisning 2. juni i Brønderslevhallen.
Lokalforeningen har søgt og modtager 9000 kroner fra diabetes-landsforeningen til at holde et arrangement for foreningens cirka 800 medlemmer.
Formålet med arrangementet er socialt samvær.
- Samværet vil blandt andet give vores mange nye medlemmer en god mulighed for at knytte bekendtskaber med både andre nye og dem som har været med i længere tid, lyder det fra Bjarne Thomsen fra diabetesforeningen i en pressemeddelelse.
- Det vil - til glæde for alle - medføre øget brug af lokalforeningen og dens tilbud som tilgodeser alle medlemmerne og deres behov.
Læs mere på: www.broenderslev.diabetes.dk