Klokken 14 er der Crazy Banko med Micki Cheng. Arkivfoto: Ole Iversen
Det sker

Diabetesdag fejres med stor børnefest

Alle nordjyske børn og deres familier er inviteret til temadag sammen med Bubber og bagedyst-finalisten Micki Cheng

19. oktober 2019 kl. 06:05
Klokken 14 er der Crazy Banko med Micki Cheng. Arkivfoto: Ole Iversen Ole Iversen
Bubber er med til festen. PR Foto

NORDJYLLAND: Børnefamiliegruppen Nordjylland under Diabetesforeningen markerer 16. november Verdens Diabetesdag med en stor fest for alle børn i Nordjylland i Nørresundby Idrætscenter. Her kan børnene blandt andre møde tv-værten Bubber, bagedyst-finalisten Micki Cheng og en række kendte sangere.

Arrangementet, som har fået navnet ”Alle Børnenes Fest”, finder sted fra klokken 9.30 til 16.

Arrangementets klimaks bliver lanceringen af en helt ny sang komponeret specielt til dagen som en hyldest til alle børn med diabetes. Sangen fremføres af bandet HipSomHap og går samtidigt viralt på Youtube.

- Børn skal have lov at være børn, og derfor har vi besluttet at skabe en festlig pause for de børn, der hver dag lever med type 1-diabetes og deres familier. Det kan være meget stressende at leve med diabetes som barn, så vi håber, at ”Alle Børnenes Fest” kan være et afbræk fra en hverdag, hvor meget er reguleret, og en festlig dag for alle andre, der har lyst til at være med, siger formand for Diabetesforeningens Børnefamiliegruppe i Nordjylland, Henning Michael Thygesen.

For alle med diabetes og uden

Men behøver ikke have diabetes for at være med til festen, men alle deltagere risikerer at blive klogere på den kroniske sygdom. Midt på dagen sættes der nemlig sætter spot på diabetes med et panel af nordjyske folketingspolitikere, der skal testes i deres viden om diabetes. Det er børn, der selv har diabetes, som stiller spørgsmålene til gruppeformand Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet, sundhedsordførerne Peder Hvelplund og Per Larsen fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti samt Lise Bech fra Dansk Folkeparti.

Arrangementet byder også på informationsboder fra leverandører af diabetesudstyr, Diabetesforeningen, Steno Diabetes Center Nordjylland og andre støtter til sagen, hvor der kan søges ekstra viden om nuværende behandling og stilles spørgsmål om diabetes generelt.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu