Rikke Thomsen spiller sammen med Dirty Frank i Brønderslev 21. august. Arkivfoto: Andreas Falck
Det sker

De giver en koncert i jubilæumsgave

22. juli 2021 kl. 17:16

Brønderslev kan fejre 100 års jubilæum som købstad i år, og i den anledning er Den Runde Pavillons Venner klar med en gave til byen: En koncert med Rikke Thomsen og Dirty Frank 21. august.

- Det er en gratis koncert, og det er vores gave, fortæller Søren Ø. Christensen, der er suppleant i Den Runde Pavillons Venner.

Koncerten kommer til at foregå inden døre i pavillonen.

- Der må være 140 mennesker, med de restriktioner, der er nu. Vi følger, hvordan det ser ud, fortæller Lone Lønbro Jensen, der er sekretær i foreningen.

Initiativet til koncertgaven var afdøde Henrik Halds, og nu realiserer bestyrelsen den.

- Det har flere gange være oppe at vende med at afholde en koncert i Den Runde Pavillons Venner, ligesom vi har gjort tidligere, og nu havde vi lyst til at prøve igen. Anledningen med købstadsjubilæet var en god chance for at få en koncert op at stå, fortæller Lone Lønbro Jensen.

De to bands, man kan opleve, er forskellige og henvender sig til mange aldre også.

- Rikke er lidt lyttemusik, mens Dirty Frank er mere syng med. Nu ved vi ikke, om vi må danse til den tid, men det er noget med gang i, fortæller Søren Ø. Christensen.

Rikke Thomsen har også band med og har senest indspillet et album på sønderjysk. Hun bevæger sig indenfor pop/folk og americana og spiller guitar og synger.

Dirty Frank er et lokalt band fra Brønderslev og er et festband, der spiller rock og rul og har både nye pophits og gamle klassikere på programmet.

Dørene åbnes klokken 19, og musikken begynder klokken 20.

- Vi håber på at vi kan fylde pavillonen og at gæsterne er interesserede i at høre den her musik og nyde den som en gave til byen, siger Lone Lønbro Jensen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu