Cubanske toner
Cubansk duo på turne i Vendsyssel
VENDSYSSEL: Højskoleforeningen Vendsyssel besøgte i efteråret Cuba, og i den forbindelse mødte deltagerne sangduoen Cofradia, hvilket var en fantastisk musikalsk og kulturel oplevelse for deltagerne.
- Det var så god en oplevelse, at vi besluttede at det skulle nordjyderne have lov til at opleve, så vi inviterede duoen til Nordjylland her i 2018, hvilket er i forbindelse med en turné som duoen har i Danmark, hvor de besøger Aarhus og Københavns Jazzfestival, udtaler Johannes Bjerre, formand for højskoleforeningen.
I den kommende uge arrangeres der fem koncerter rundt om i Nordjylland netop for at tilgodese så mange som muligt, koncerterne er arrangeret sammen med forskellige partnere som er menighedsråd, højskole, cafeèr mv.
Mandag er det på Vrå Højskole, onsdag 27. juni på Den Blå Café i Lønstrup og fredag 29. juni i Brønderslev Gamle Kirke.
Arrangementerne er flere af stederne krydret med muligheden for at vælge en let anretning til inden koncerten - eller bare at komme og nyde koncerten, som er en sand oplevelse af cubansk musik når det er bedst, udtaler Johannes Bjerre.
Der er mulighed for tilmelding på højskoleforeningens hjemmeside http://www.højskoleforeningen-vendsyssel.dk.
- Det er en enestående mulighed for at opleve cubansk musik, siger Johannes Bjerre.