Blandt andre kommer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen hjem til sin valgkreds. Hun holder tale 10.30. Arkivfoto: Bo Lehm
Det sker

Brønderslev fejrer 1. maj - se programmet her

25. april 2022 kl. 15:34

Søndag får Brønderslev by selskab af røde faner og kendte politiske ansigter.

For første gang er det den lokale Brønderslev-afdeling af den faglige hovedorganisation FH Nordjylland, der arrangerer kampdagen.

Arbejdernes internationale kampdag og Brønderslev er ikke noget nyt match. Byen har i mange år lagt parker og gader til fejring af arbejdernes internationale kampdag.

Men det er første gang, at FH Brønderslev er arrangør. Mens coronapandamien rasede har de nordjyske fagforeninger nemlig forenet sig i en stor lokal hovedsektion, FH Nordjylland.

Det, der tidligere var lokale sektioner af LO og FTF, er altså nu én stor faglige paraply. Det var det gamle LO, der normalt samlede de faglige foreninger I Brønderslev Kommune til 1. maj.

Men nu er det altså FH Nordjyllands kommunale lokale kræfter i kommunen, der byder velkommen til kampdagen.

Lønmodtagernes rettigheder sættes på dagsordenen

Christina Eilers, der er formand for FH Brønderslev, håber også, foreningens første udgave af 1. maj bliver særlig:

- Nu har der ikke været 1. maj i flere år, og samtidig er FH Brønderslev en ny og større organisation, der favner et meget bredere fællesskab end tidligere. De lokale fagforeninger har 5600 medlemmer i Brønderslev Kommune. Derfor håber vi selvfølgelig også at, 1. maj-fejringen i år, i den grad sætter en tyk streg under lønmodtagernes dagsorden her i kommunen, fortæller formanden og fortsætter:

- Vi har noget at kæmpe for. De rettigheder vi nyder godt af, kommer ikke af sig selv. De bliver dagligt udfordret, og vi har stadig rettigheder, der skal forbedres. Vi har ikke ligeløn, folk bliver forskelsbehandlet, og vi ser vi et stigende pres på vores lønninger med social dumping, der kan gøre det svært at klare sig på den løn, man får.

Kulturminister kommer hjem til sin kreds

Søndag kan man finde flere politikere og fagligt aktive på talerstolen. Blandt andre kommer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen hjem til sin valgkreds. Hun holder tale 10.30.

Derudover vil næstformand i FH Morten Skov holde tale klokken 11.30. De to landspolitikere får selskab af lokale kræfter nemlig byrådsmedlem Runa Friis (Ø) og Henning Jørgensen (SF).

Formand for FH Brønderslev, Christina Eilers byder velkommen. Der vil være musik og sang i løbet af dagen, der bliver serveret kaffe samt pølser, øl og vand.

I år er der også stillet en hoppeborg op, som børnene kan have det sjovt på, og så kan børn og barnlige sjæle få sluchice.

Det hele foregår fra 8.00 til 11.30 På Nordens Allé 12 I Brønderslev.”

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu