Brønderslev Bridgeklub tager snart hul på en ny sæson, hvor der også bliver kursus for begyngere. Arkivfoto: Michael Koch
Det sker

Brønderslev Bridgeklub klar til ny sæson

31. juli 2021 kl. 14:45

Brønderslev Bridgeklub indleder den ny sæson i september, og klubben har også begynderundervisning, så nye spillere kan komme med.

Det oplyser Brønderslev Bridgeklub i en pressemeddelelse.

- 52 kort. Fire spillere. Ubegrænsede muligheder. Når først du har lært bridge, er det svært at lægge kortene fra sig igen. Kombinationen af det sociale samvær og udfordringerne for hjernen gør bridge sjovt for både begynderen og elitespilleren, oplyser formanden for Brønderslev Bridgeklub, Torben Jakobsen.

Brønderslev Bridgeklub har også generalforsamling 2. september.

Klubben tæller ca. 150 medlemmer, og der spilles hver onsdag eftermiddag og torsdag aften i Logen Caritas’ lokaler i Brønderslev.

Forud for sæsonstart er der opvarmning i form af drop in bridge hver torsdag aften i august.

Begynderundervisningen foregår 12 mandage frem til jul med start medio september. Man behøver ikke selv have en makker med.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu