BASaren åbner dørene for jul og varme i uge 47 og 48
BRØNDERSLEV: I uge 47 og 48 inviterer BASaren alle indenfor til varme og julestemning, når dørene åbnes for årets juleforestilling for ungdoms- og voksenBASserne!
Instruktør Malene Kalina Svane afslører, at de medvirkende BASser har tilført deres eget twist til den populære DR-julekalender, så publikum kan glæde sig til at blive fanget af julens magi, når "Jul på slottet" bringes til live på scenen i BASaren.
Malene giver også et indblik i handlingen:
- Historien udspiller sig for længe siden på slottet, hvor kongen bor med sin søster, Fedorika, og sin dejlige datter, prinsesse Miamaja. Desværre var kongen ikke eventyrligt rig, og krigen mod nabolandet Montania havde kun gjort situationen værre.
- Kongen ønsker fred, men Montania kræver den tykke konges vægt i guld. I skattekisten ligger kun få guldmønter, så kongen forsøger forgæves at gå på slankekur for at mindske sin gæld. Til sidst ser han ingen anden udvej end at betale Montania ved at love prinsesse Miamaja bort til prinsen af Montania.
- Nu må prinsesse Miamaja og jægeren Valentin have hjælp fra nisserne, så julen kan reddes, og de rette finder hinanden til sidst.
Forestillingen er spækket med nissedrillerier, sjov og ballade samt de kendte sange fra DR’s julekalender.
'Det’ sørme, det’ sandt, december...’"
Forestillingen har premiere fredag den 22. november kl. 19.00 i BASbio Brønderslev.
Yderligere forestillinger spilles:
Lørdag den 23. november kl. 14.00
Søndag den 24. november kl. 14.00
Lørdag den 30. november kl. 14.00
Søndag den 1. december kl. 14.00