Billede beskrivelse

Bæredygtighedsfestival bliver holdt for 10. gang

06. september 2024 kl. 06.02

BRØNDERSLEV: Det bliver en mega-festival, når Bæredygtighedsfestivalen finder sted fra fredag den 13. september til søndag den 17. september.

Programmets et så massivt, at det er lidt svært at overskue.

Så jeg ringer til en af arrangørerne, Jens Tofting der er formand for Borger 9700, og spørger ham om, hvad han synes er mest iøjnefaldende i festivalprogrammet.

- Åbningsarrangementet er meget spændende, når borgmester Michael Klitgård og Vicky Knudsen, der er ornitolog, biolog og naturvejleder åbner festivalen; det bliver et af højdepunkterne, siger Jens Tofting.

Han peger også på arrangementet lørdag eftermiddag, hvor der bliver mulighed for at komme ud at prøvekøre el-biler fra forskellige bilmærker. Det foregår fra parkeringspladsen i Rhododendronparken.

Og så har festivalen et vigtigt fokus på affaldssortering, mener Jens Tofting.

Hvad er din overordnede forventning til Bæredygtighedsfestivalen, spørger jeg Jens Tofting om.

- Det, at vi sætter fokus på bæredygtighed, tror jeg vil løfte Brønderslev op i højere liga til glæde for nuværende og kommende borgere. Vi er jo så heldige, at vi i Brønderslev lige nu oplever ret stor tilflytning, og jeg tror, at vores fokus på bæredygtighed er med til at forstærke den udvikling. Uden fokus på bæredygtighed kommer vi ingen vegne, slår Jens Tofting fast.

Festvalens omfattende program kan studeres nærmere på Bæredygtighed Vendsyssels hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste