Billede beskrivelse

Actionfilm i BASbio

Film med agenter kan ses i Brønderslev i denne uge

26. august 2019 kl. 15.50

BRØNDERSLEV: ”Fast & Furious: Hobbs & Shaw” kan ses i BASbio i Brønderslev i uge 35. Filmen spiller onsdag, torsdag, fredag og søndag alle dage kl. 19.

BAS skriver om filmen:

- I et natmørkt London svinger helikopteren ind på pladsen foran Sct. Paul’s Cathedral, og agenterne springer ud. Missionen er at overrumple den hemmelige Eteon-organisation og generobre ”The Snowflake” - kodenavnet for en genetisk manipuleret supervirus, der kan udslette en stor del af Jordens befolkning. Men de britiske agenter er ventet og falder i baghold. Hattie Shaw ser kun en mulighed; at injicere sig selv med virussen og flygte - overbevist om, at hendes modstandere ikke vil dræbe hende og dermed miste den kostbare virus. Nu står hun imidlertid over for det problem, at hun skal finde en modgift for ikke selv at komme til at sprede sygdommen - og naturligvis dø i processen. Hendes muligheder er begrænsede, for Eteon har manipuleret med sporene, så det ser ud, som om Hattie har svigtet sin mission og er stukket af med virussen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste