Billede beskrivelse

Christian sælger alt til campinglivet - lige fra en kæmpe vogn til et vinglas i letvægt

24. oktober 2022 kl. 12.00

Brønderslev Caravan & Trailer Center fylder dette efterår 40 år. Butikken blev grundlagt af Edith og Niels Riber i 1982, i dag ejes den af deres søn, Christian Riber. Han har siden barnsben været vant til at komme i forældrenes virksomhed, og familien boede også kun 300 meter væk fra butikken.

- Jeg er altid kommer meget i butikken. Jeg var altid ude ved min far og hjælpe med at tørre campingvogne af og hygge, også da jeg blev ældre. Det var helt naturligt, at jeg gav en hånd med, husker Christian Riber.

Gennem årene har Christian Riber samlet en masse erfaring, og det er også den måde, man lærer det på.

- Der er ingen uddannelse indenfor vores branche. Det er alt sammen selvlært, fortæller Christian Riber, der fx er i stand til at have tekniske samtaler på tysk med leverandører og producenter og altid har været vant til at skrue selv, når noget skal repareres.

Masser af udstyr 

Der er virkelig mange muligheder indenfor camping - og man kan se på mange forskellige vogne i den store butik. De har også autocampere og en stor afdeling med tilbehør til campinglivet. Her finder man blandt meget andet glas og tallerkner i letvægt, som ikke kan gå i stykker - og en letvægts sammenfoldelig gryde, som hverken vejer eller fylder meget, når man skal slæbe campingvognen med på tur.

- Der er ikke ret meget køkkenplads, konstaterer Christian Riber.

Billede beskrivelse

Virksomhed med historie

Campingbutik lå i første omgang på Aalborgvej, mens den i 1991 flyttede ind på den nuværende adresse på Eventyrvej. Her er der gennem årene sket udvidelser.

- Det er vokset mere eller mindre støt hele vejen. Vi har også udvidet med et værksted i sydbyen, fortæller Christian Riber.

Billede beskrivelse

Campingvognene er vokset i størrelse gennem årene, samtidig med at de også sælger en del af nogle helt små og smart modeller.

Brønderslev Caravan & Trailer Center fejrer de 40 år med åbent hus den sidste weekend i oktober.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste