Charlotte er kromutter og elsker det

ASAA: Gennem de senere år har adskillige værtshuse måttet lukke, men ikke i Asaa. Her er Havkroen fortsat et populært værtshus og samlingssted, og på fredag kan stedet fejre 50-års jubilæum.

Med Charlotte Normann i spidsen som kromutter lever stedet i bedste velgående som et lokalt værtshus midt i Asaa.

- Det er et gammeldags brunt værtshus, hvor man må ryge og drikke, forklarer hun.

- Vi er ikke så mange tilbage, så det er lidt unikt, at en by som Asaa med 1.100 indbyggere har et sådant værtshus, fastslår Charlotte, der har forpagtet stedet de seneste otte år.

- Jeg startede som ansat, men da indehaveren døde, blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at overtage det. Det kunne jeg absolut ikke, men efter at have tænkt lidt over det, takkede jeg ja, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg har hele mit liv været i værtshusmiljøet. Det er et specielt erhverv, og enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Der er ingen mellemvej.

Stamværtshus

Havkroen er et stamværtshus.

- Det er ikke turister, der kommer her, det er et stampublikum. Jeg åbner kl. 12 hver dag, og normalt er baren fyldt op i løbet af den første time. Folk kommer og går hele dagen, til jeg lukker kl. 18. Det gør jeg dog kun, hvis der ikke er folk, for er der det, og kommer der penge i kassen, lukker jeg naturligvis ikke, siger Charlotte Normann.

Hun må holde åbent til kl. 5 om morgenen.

- Det er da sket nogle gange, at vi har haft åbent så længe. Der er jo mange arrangementer i byen, og så holder vi åbent, så længe der er folk i baren. Mange af mine gæster kommer fra Asaa, men der kommer også en del fra oplandet. Der er jo ikke værtshuse i miles afstand, oplyser hun.

En rigtig kromutter

- Jeg snakker konstant, og det gør gæsterne også. Jeg får mange historier og hjælper også med mange ting. Jeg har hjulpet med at sælge hundehvalpe og hjulpet med Mit ID, så det er ikke bare noget med at sælge øl. Der er meget mere i det at være kromutter, og gæsterne ved, at jeg står her og har tid til at snakke og lytte, siger hun.

Hun mener ikke, at der er så mange steder, man kan det i dag.

- Jeg er normalt flink og rar, men jeg kan godt sætte folk på plads. Det er der brug for en gang imellem. Det sker jo, at nogle lige skal markere sig. Så kan jeg godt se dem i øjnene og fortælle, at nu stopper festen. Så kan de godt gå hjem og komme igen i morgen. Jeg har ikke så meget af den slags, men sker det, kan jeg godt træde i karakter og være skrap. Jeg er ikke så bange anlagt.

Plads til nye

- Mange af mine gæster er stamkunder, men det er ikke sådan, at vi er en fast klike. Vi tager altid godt imod nye gæster. Vi vil gerne snakke med dem og høre, hvor de kommer fra, og hvordan de er landet i Asaa. Det er så vigtigt, at stemningen er god. Ellers kan man jo lige så godt købe nogle øller og tage ned på havnen. Det vil være en del billigere, siger Charlotte Normann.

Det er der naturligvis også nogle, der gør, men mange kommer alligevel her for at være sammen med andre.

- Vi kan godt give hinanden noget røg, og tonen kan være hård, men vi er venner og holder sammen. Vi snakker ikke grimt til hinanden, men vi har en bestemt tone. Vi kan sige de skrækkeligste ting til hinanden, og hvis vi ikke gør det, er det, fordi vi er uvenner. Jeg kan da også selv være lidt beskidt i munden, og det kan jeg kun, fordi vi holder af hinanden, siger hun.

Fællesskab

- Vi kender hinanden og bekymrer os om hinanden. Jeg har nogle, jeg skriver til på sms hver morgen for lige at høre, om der er liv i dem. De bor alene og skal ikke ligge derhjemme alene, hvis de er syge. På samme måde kontakter vi også personer, der kommer her ofte, hvis vi i en periode ikke ser dem. Så skal vi lige høre, om de har det godt, siger kromutteren og tilføjer, at ensomhed er noget af det værste, der kan ramme mennesker.

- Jeg holder af mine gæster og vil gøre alt for, at vi kan bevare et sted som dette. Et brunt værtshus er noget særligt og skal se ud på en bestemt måde. Det går jo ikke at male det hele hvidt. Det hele vil jo være røgfarvet i løbet af kort tid, så det går ikke. Mange brune værtshuse er meget små, men jeg er så heldig at have god plads. Krostuen er rimelig stor, så jeg kan nemt have 50-60 gæster. Alene ved baren er der plads til 12. Vi har lige haft sommerfest, og der var vi 55. Det er vi også tit lørdag eftermiddag, fortæller Charlotte Normann.

Jubilæum

Torsdag 30. juli markeres jubilæet, og det sker ved et helt særligt arrangement.

- Jeg skruer tiden tilbage til 1976 og sælger øl til datidens priser. Jeg har googlet mig frem til, at da tog man 8 kroner for en øl og 20 for irish coffee. Ved jubilæet sælger jeg også biksemad med spejlæg for 20 kroner, så jeg kommer ikke til at tjene mange penge den dag, men det er også ligegyldigt, bare vi får en god dag. Fra en tidlige ejer af Havkroen har jeg fået 200 gamle billeder, og dem skal vi så se på et stort lærred. Det skal nok blive godt.

Lange arbejdsdage

- Jeg er så heldig at have to gode medarbejdere, så jeg også kan tage fri. Vi har jo åbent 365 dage om året. Det gælder også 24. og 31. december. De to dage lukker jeg dog senest kl. 17. I starten boede jeg oven på Havkroen, men nu bor jeg et andet sted i byen.

- Det er rart lige at kunne komme lidt væk fra sin arbejdsplads, selvom jeg faktisk alligevel er her hver eneste dag. Jeg har ikke tænkt så meget på fremtiden, men jeg er ret sikker på, at jeg bliver her. Jeg kommer aldrig til at sætte mig derhjemme og sige, at nu er jeg pensionist. Det kommer aldrig til at ske. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad dagen i morgen bringer, men hvis helbredet holder, bliver jeg som kromutter på Havkroen. Jeg kan ikke undvære det, siger Charlotte Normann.