Byråd uddelte penge til haller i Brønderslev og Hjallerup
BRØNDERSLEV: Byrådet i Brønderslev Kommune er blevet enig om at dele tilskud ud til halprojekter i både Brønderslev og Hjallerup: De får hver to millioner i anlægstilskud og fire millioner kroner i låneramme.
- Der var en aftale i budgettet, og vores mening med det er, at det skal gøre, at man kan komme i gang både i Brønderslev og Hjallerup med at lave ny hal begge steder, siger borgmester Mikael Klitgaard (V).
Både i Hjallerup og Brønderslev er hallerne i gang med at søge fonde til deres planer.
- Der mangler nogle forskellige ting for at have projekterne færdige både i Brønderslev og Hjallerup, siger Mikael Klitgaard.
Brønderslev Hallerne og Hjallerup Idrætscenter har gennem en årrække arbejdet med at få en udvidelse til at blive til noget.
I Brønderslev er det et springcenter, man ønsker sig i tilknytning til de eksisterende haller.
I Hjallerup er det faciliteter både til gymnastik og andre typer af aktiviteter.