Billede beskrivelse

Brønderslev gør klar til tre hyggelige handelsdage

05. august 2025 kl. 06.02

BRØNDERSLEV: Der er lagt op til tre hyggelige handelsdage i Brønderslev, når Brønderslev Handel - med handelschef Pia Mikkelsen i spidsen - står bag arrangementet Shop & Hyg.

- Vi skal dels fejre sommeren, og dels lave nogle arrangementer, som kan være med til at gøre Brønderslev til en endnu bedre handelsby, siger Pia Mikkelsen.

De tre dage har fokus på børn. Alle tre dage vil der være hoppepuder flere steder i byen, hvor børnene kan hygge sig med lidt hopperi. Og i løbet af de tre dage er der flere aktiviteter, hvor børn kommer i centrum.

- Shop og Hyg skal ikke kun være for voksne. Børn skaber glæde og humør, som bare smitter, tilføjer handelschefen.

Shop & Hyg-dagene åbner torsdag den 7. august, som bliver en Open By Night-dag. En nu 30 år gammel tradition, der blev opfundet i Brønderslev og nu får endnu et kapitel.

Billede beskrivelse

I løbet af dagen bliver der flere seværdige aktiviteter. Der bliver mulighed for at se flotte veteranbiler og små seje flyvemaskiner fra Brønderslev Modelflyveklub.

De fleste aktiviteter kommer til at foregå i og omkring et telt i Nygade, som vil være på plads i alle tre dage.

Fra klokken 17 til klokken 21 om torsdagen bliver der tændt en stor grill, og musikken vil flyde fra Brønderslev Big Band og The Baloons.

Billede beskrivelse

Fredag bliver der kaffe og kage fra Kirkens Korshær i teltet på Nygade, hvor overskud fra salget går til Kirkens Korshær. Man kan møde sin lokale politiker, og få sig en uformel snak. Og mens man så nyder sin kaffe og kage, kan man lytte til musikeren Gregers, der optræder solo.

Lørdag kommer endnu mere til at stå i børnenes tegn, når en gruppe unge fra JCI (Junior Chamber International) vil lave forskellige aktiviteter med børn fra klokken 10 til klokken 13. Også det sker i teltet i Nygade, hvor ballonklovnen Alfredo nok også kigger forbi og laver sjove ballondyr til børnenes fryd.

Så tre dage fra på torsdag kommer til at hyggelig handel - nok mest for de voksne - og en masse underholdning for både voksne og glade børn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste