Billede beskrivelse

Boys of Bluehill giver koncert

27. marts 2024 kl. 11.01

Efter en udsolgt koncert i Den Runde Pavillon er Musikforeningen Shamrock klar med en ny koncert med irsk/skotsk musik fredag den 3. maj med Boys of Bluehill kl. 20.00. 

Det fortæller musikforeningen. 

Shamrock glæder sig til at præsentere Boys of Bluehill i Den Runde Pavillon, inden de i år skal optræde på Skagen Festival. Publikum vil få serveret halsbrækkende instrumental-medleys, velkendte skotsk/irske sange og smukke ballader. Det hele krydres med velarrangerede sangstemmer. 

Boys of Bluehill har igennem 20 år spillet højenergisk og medrivende skotsk-irsk folkemusik på festivaler og koncertscener over hele landet. En aften med Boys of Bluehill er med et repertoire bestående af smukke ballader fra det skotske højland, syng-med-klassikere fra pubberne i Irland og sveddryppende instrumentale jigs og reels fra den Keltiske dansemusik – alt det bedste som skotsk og irsk folkemusik har at byde på. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste