Blikfang lukker butikken - men fortsætter på en ny måde
BRØNDERSLEV: Tøjbutikken Blikfang i Nygade i Brønderslev lukker med udgangen af april, men den kommer til at leve videre på nye måder i stedet. Indehaverne Stine Dalsgaard og Dorthe Bak i gang med en stor forvandling, og butikken har siden nytår kun haft åbent fredag og lørdag,
I stedet fortsætter butikken med sit liv på sociale medier, hvor de længe har haft succes blandt andet med at sende live og med ja tak tilbud. Det er ikke afklaret, hvor butikken skal flytte hen fysisk, men det er stadig meningen, at folk skal kunne komme ind i butikken og hente varer og se på tøj.
- Drømmen er at få et sted, hvor vi skal høre hjemme. Et showroom, hvor vi kan gå live, siger Stine Dalsgaard.
De to veninder åbnede deres fælles butik i august 2020.