Billede beskrivelse

Arne vandt årets markedsbil i Hjallerup

01. juni 2025 kl. 19.48

HJALLERUP: De fleste gæster på Hjallerup Marked skal altid en tur omkring borgerforeningens tombola, hvor hovedgevinsten er en ny bil. Der bliver hvert år solgt mange lodder, men for første gang i 15 år kunne man allerede flere timer før afslutningen i søndags melde alt udsolgt.

Blandt lodderne er der mange nitter, men der er tre, hvorpå der står ’Hovedgevinst’. Det betyder, at der går tre personer rundt med forventningen om at vinde en bil. I år var det en Toyota Augo til en pris af 158.000 kroner. De to andre hovedgevinster var også fine, men slet ikke i den prisklasse. Det var en elektrisk ladcykel og en el-ATV.

Billede beskrivelse

Ved markedets afslutning søndag kl. 17 skulle de tre gevinster så fordeles, og der er altid stor spænding og nervøsitet blandt de tre personer med hovedgevinstlodderne. Hvem får bilen?

I år var den heldige vinder Arne J. Jensen fra Nørresundby, der naturligvis blev både overrasket og glad. Han havde købt lodder for 200 kroner.

- Jeg har i forvejen er Toyota. Den er lidt større, så nu skal jeg overveje, om jeg vil sælge den eller den nye, jeg lige har vundet. Det må jeg finde ud af, men jeg er meget glad, sagde han, der også kunne fortælle, at hans veninde i 2014 ligeledes vandt en bil på markedet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste