VI GAMER: Split Fiction – Spillet du KUN kan klare med hjælp fra en ven

12. marts 2025 kl. 20.03
Opdateret 13. marts 2025 kl. 14.09

Ja, du hørte rigtigt. Du kan ikke spille Split Fiction alene. 

Du skal finde en makker eller en makker’inde, der kan spille sammen med dig. Det kan selvfølgelig også være en søn, datter eller en partner. Der er lagt op til, at du spiller det sammen med en person derhjemme på sofaen, eller det som man i fagsprog ville kalde for: Couch Co-Op. (Sofa-samarbejde). 

Ja, ikke så god en oversættelse, men lad nu det ligge. Spillet foregår i ‘split-screen’, ligesom man kender det fra de gode gamle dage, hvor skærmen er delt op i to halvdele. Selvom det er oplagt, at du spiller det sammen fysisk med nogen, så gør spillet det helt unikke, at når du køber spillet, så kan du spille det gratis med en ven online. 

Så faktisk kun én af jer skal købe det, for at I begge kan spille det. Det ser man ikke mange steder.

Selve spillet foregår i et tredjeperson-perspektiv, hvor du kan spille som enten Zoe og Mio, to forfattere der er blevet fanget inde i deres egne historier. 

Den ene er middelalder-inspireret, mens den anden er inspireret af science fiction. Gennem spillet skal de to fremmede klare udfordringer og undslippe deres historier. Her hopper man så frem og tilbage mellem de forskellige verdener, hvilket præsenterer en kæmpe variation af gameplay, udfordringer og visuelle elementer. Hazelight er verdensmestre co-op, og har vundet utallige priser for deres spil, og Split Fiction ser helt fantastisk ud. 

Forskellige medier giver det 10/10, og det er tydeligt, at Hazelight igen har fundet en opskrift, som bare virker. 

Spillet bliver særligt rost for sit level design og en helt fænomenal slutning, som jeg selvfølgelig ikke kommer til at afsløre.

Så jeg synes, at du skal alliere dig med en af dine nærmeste og lad jer blive suget ind i det eventyr, som er Split Fiction. Det er ude nu på PC, Xbox og Playstation.

Sebastian Bendt Sørensen er CEO og medstifter af aalborgensiske CinderCat Games.Han er også vores faste spilekspert på ligeher.nu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste