U14-spillerne er sælgere: Femte udgave af Lions årskalender er nu på gaden
DRONNINGLUND: Den nye kalender for 2026 udgives også i år i et samarbejde mellem Lions Ingeborg Skeel og Lions Club Dronninglund.
Temaet er før og nu billeder af karakteristiske bygninger og huse i lokalområdet.
De nye billeder er taget af Helle Blakey, mens de ældre billeder er leveret af lokalhistoriske arkiver.
I den nærmeste tid vil U14 piger og U14 drenge fra Team Østvendsyssel komme rundt og sælge kalenderen. Som tak for det får de unge spillere et tilskud til deres fælles udlandstur til Verona Cup i Italien. Resten af af overskuddet går til julepakker til økonomisk trængte.
Kalenderen koster 50 kroner, men så er der også mulighed for at deltage i lodtrækning af fire gevinster fra lokale butikker.
- En række butikker har desuden sagt ja til at få en annonce med i kalenderen, så udgivelsen er mulig. Dem vil vi naturligvis også gerne takke, lyder det fra Lions Club.