Billede beskrivelse

Større rokade: Flere af kommunens instanser skifter adresse

10. februar 2026 kl. 06.02

BRØNDERSLEV: Der er en større flytterokade på vej for flere af Brønderslev Kommunes instanser.

Det oplyser Brønderslev Kommune i en pressemeddelelse.

Både Jobcentret, UngeCentret, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og Pædagoisk Psykologisk Rådgivning (PPR) flytter i løbet af februar og marts.

Men frygt ej, vi giver dig det fulde overblik her.

Jobcentret

Fra 24. februar 2026 vil Jobcentret fremover være at finde på Brønderslev Rådhus - Ny Rådhus Plads 1, 9700 Brønderslev.

Jobcentret forbliver på den nuværende adresse, Valdemarsgade 20, frem til og med mandag 16. februar, hvorefter der vil være en flytteperiode, mens de indfinder sig i de nye lokaler på Rådhuset. 

Under flytningen, 17. til 23. februar,  har Jobcentret i stedet åbent for henvendelser hos UngeCentret på Kornumgårdsvej 16.

Jobcentret kan i hele perioden kontaktes på telefon: 99 45 49 99.

UngeCentret

Fra 4. marts 2026 overtager UngeCentret så Jobcentrets lokaler på Valdemarsgade 20.

Frem til 25. februar vil UngeCentret fortsat være at finde på Kornumgårdsvej 16.

I dagene mellem 25. februar og den 4. marts vil du kunne henvende dig til UngeCentret hos Brønderslev Rådhus.

UngeCentret kan i hele perioden kontaktes på telefon: 99 45 47 05.

Sundhedsplejen, Familieafdelingen og PPR flytter ligeledes til Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev per 4. marts 2026.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste