Skærm, stress og selvbetjening – er vi ved at miste os selv?

Trivselskommissionen har netop udsendt en rapport, der blandt andet kommer med råd og konkrete anbefalinger til forældre.

- Ikke overraskende fylder børn og unges skærmbrug og digitale liv meget – også i rapporten, fortæller formidler på Brønderslev Bibliotek, Nikolaj Nielsen.

Onsdag 2. april bliver der sat fokus på denne problematik, når fuldmægtig i Analogiseringsstyrelsen,
Anders Kjærulff, kommer forbi Brønderslev Bibliotek og holder et oplæg.

Her kan man blive klogere på de digitale skærmes betydning, og på hvordan digitaliseringen påvirker ikke kun børn og unges, men vores allesammens liv.

Analogiseringsstyrelsen er en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik. Her har Anders Kjærulff siden 2018 sat spot på den tiltagende digitalisering.

Satirisk strejf

Styrelsen sætter kritisk lys på digitalisering som den eneste og bedste vej frem i et samfund. Analogiseringsstyrelsen får også et satirisk strejf over sig, ved at vende en række af de gængse begreber om digitalisering på hovedet.

- Og så har Anders Kjærulff en overraskelse eller to med i ærmet, som nok skal få alle til at se på deres mobiltelefon med helt nye øjne, lover Nikolaj Nielsen.

- For har digitaliseringen skabt et bedre samfund – eller er der noget, vi går glip af?

Har vi virkelig glemt pen, papir og gamle fotoalbum med fotohjørner?

Engang for ikke særlig længe siden, hørte vi radio, så fjernsyn og talte i telefon – alt sammen analogt.

Vi havde fysiske fotoalbum med feriebilleder i plastlommer stående i reolen. Vi skrev postkort og slikkede på frimærker. Vi skrev og læste i børnenes kontaktbøger, der var af ægte, bionedbrydeligt, bæredygtigt og batteriløst papir med papirklips i ryggen. Ligesom vi gik på biblioteket og læste i trykte aviser. Selvom det måske virker rasende gammeldags, var det et velfungerende samfund.

Nikolaj Nielsen Privat foto/Brønderslev Bibliotek

Smartere og hurtigere

Men så kom Internettet og smartphones. Alt blev smartere og hurtigere. Og trivslen styrtdykkede.

I dag kan vi ikke ringe, sende en besked, søge informationer, læse avis, se fjernsyn eller høre en podcast, uden der skabes og gemmes data om os. Data, som synes at være den egentlige mening med alt, vi gør. Data, der i første omgang bor i vores computere og mobiltelefoner, men som - bag vores ryg – sendes via nettet og samles i techgiganternes enorme computere.

Vi er blevet til DATA. Data, som Google, Apple, Meta, Amazon og Microsoft – og andre med dem - tjener formuer på, mens de samtidig træner deres kunstige intelligenser på os.

Hvordan gør de? Hvad er en ”digital dobbeltgænger”? Hvorfor kommer der annoncer for varer, vi lige har talt om, på vores telefoner? Lytter de faktisk til os? Og hvorfor har vi det så skidt, i et samfund, der – med massiv selvbetjening over nettet – selv minder mere og mere om én stor algoritme uden for vores kontrol?

Alt det – og mere til – vil Anders Kjærulff fortælle om på biblioteket.

- Slæb din teenager med og inviter også mormor og farfar med på en lytter, for her er nyttig og brugbar viden for os alle, forsikrer Nikolaj Nielsen, der dog må indrømme, at tilmeldingen til arrangementet foregår digitalt via bibliotekets hjemmeside.

- Men man er også velkommen til at kigge forbi i vores betjente åbningstid, så hjælper vi gerne med billetterne, lover Nikolaj Nielsen.