Billede beskrivelse

Royalt skib besøger Nordjylland: Her kan du få et glimt af Kongeparret

23. august 2025 kl. 17.03

Hanstholm, Skagen, Sæby og Læsø.

Sådan lyder ruten for kongeskibet Dannebrog, der lægger til kaj disse fire steder i Nordjylland i denne uge. 

Så har man royalt tilhørsforhold og ønsker at få et glimt af Kongeparret, har man muligheden i flere dage - og i flere forskellige byer. 

Rundturen i det nordjyske er en del af Kongeparrets sommertogt, som strækker sig fra mandag 25. august til torsdag 28. august - og som samtidig markerer begyndelsen på en ny sejlsæson.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kongehuset. 

Togtet tager sin start i Sæby Havn mandag kl. 10, hvor man blandt andet vil besøge Sæby Kirke og Sæby Glaspusteri - og senere på dagen drager man mod Råbjerg Mile og Grenen i Skagen. 

Om tirsdagen drager Kongeskibet mod Hanstholm, hvorfra man vil besøge både den nyåbnede Naturlandsby i Doverodde samt Det Gamle Rådhus i Thisted. Dagen sluttes af med to arrangementer i Vorupør. 

Onsdag går turen for Kongeparret så til Læsø og en tur rundt til øens seværdigheder - blandt andet Læsø Saltsyderi og Danmarks næststørste marskområde og vadehav, Rønnerne. 

Det hele afsluttes med Afternoon Tea på Kongeskibet Dannebrog onsdag eftermiddag. 

Torsdag afslutter man sommertogtet med en tur til Samsø. 

Du finder det fulde nordjyske program for sommertogtet her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste