Seneste nyt
Billede beskrivelse

Open by Night i Hjallerup havde børnene i centrum

15. maj 2026 kl. 06.03

HJALLERUP. Det var i høj grad børnene, der var i centrum, da Hjallerup Handels- og Erhvervsforening i onsdags arrangerede Open by Night. 

Naturligvis var der også tænkt på de voksne. 

Butikkerne, der holdt længe åben, havde således fundet masser af tilbud frem, ligesom der var mulighed for at slippe for at lave aftensmad. 

Det var der sørget for på pladsen med flere spisesteder - det behøvede man ikke bekymre sig om.

Billede beskrivelse

Underholdning for børn var der i den grad også på plads. 

Sangeren og musikeren Michael Bach tiltrak mange børn, da han underholdt med sine sange og lege. 

Han er altid et hit hos børnene, der hoppede, dansede og sang med på nogle af sangene.

Havde man lyst til en tur i karrusellen var det også muligt. 

Billede beskrivelse

Det var dog ikke en karrusel med masser af blinkende lamper og flotte farver, men en karrusel som spejderne selv havde lavet af rafter og reb. 

Den fungerede, og børnene elskede at køre i den. 

Biblioteket var også til stede og hyggede med børnene med konkurrencer og ballondyr.

Var man til det mere stille og rolige, kunne man blive ansigtsmalet og få glittertatoveringer, så der var mange muligheder på den lidt kølige majaften i Hjallerup Centret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste