Billede beskrivelse

Nygårdsminde Vingård fejrer 10 år

15. juli 2025 kl. 14.52

BRØNDERSLEV: I år kan Nygårdsminde Vingård fejre 10-års jubilæum for sine populære rundvisninger og vinsmagninger. 

Siden 2013 har vingården udviklet sig fra at producere 140 flasker rosévin til i dag at tilbyde et alsidigt udvalg af økologiske vine, herunder rosé, hvidvin, rødvin og mousserende vine, der alle bærer præg af nordjysk håndværk og passion.

Vinbonden, Jan Lunde, brænder for at sætte fokus på dansk økologisk vin og ønsker, at flere køber lokalt og smager på de bæredygtige vine, der dyrkes i Nordjylland.

Billede beskrivelse

- Det er vigtigt for mig, at folk oplever den kvalitet og autenticitet, som dansk økologisk vin kan byde på. Samtidig støtter man lokalt håndværk og tager ansvar for miljøet, fortæller Jan Lunde.

Nygårdsminde Vingård er en etableret turistattraktion i Nordjylland og et yndet sted for både private gæster og erhvervsarrangementer. Jan tager gæster med på rundvisning i vinmarkerne og deler engageret historien om vinens rejse fra jord til glas.

Hans hustru, Gitte Lunde Andresen, skaber rammerne for det gode liv som sundhedsvejleder og yogalærer.

- Det har været en fantastisk rejse med vingårdens vækst og samtidig bevare fokus på kvalitet, økologi og oplevelser med mening, siger Jan.

- Vi inviterer alle til at fejre jubilæet med os i sommerens rundvisninger, vinsmagninger og aktiviteter som parkgolf og picnic i vores smukke omgivelser.

Det er rundvisning og vinsmagning tirsdage, torsdage og lørdage fra 14.00 til 16.00 i perioden 12. juli til 7. august 2025.

Der er parkgolf hver dag fra 9.00 til 21.00 og vinbutikken holder åbent hvert dag fra 10.00 til 16.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste