Billede beskrivelse

Nu vågner bondegården igen: Nymarksminde åbner i påsken

25. marts 2026 kl. 11.03

VODSKOV: Når foråret melder sin ankomst, vågner bondegården til live hos Nymarksminde, der ligger mellem Vodskov, Uggerhalne og Langholt. 

Torsdag 2. april slår farmparken dørene op til en ny sæson, hvor børnefamilier kan se frem til en dag fyldt med dyr, natur og oplevelser.

Selvom parken har været lukket for gæster henover vinteren, har der været fuld aktivitet bag kulisserne.

- Vi har brugt vinteren på at forbedre forholdene for dyrene og oplevelsen for vores gæster. Blandt andet har vi etableret nye, flotte indhegninger i parken, så både dyr og besøgende får endnu bedre rammer, fortæller indehaver Ole Risager.

Sæsonåbningen markerer starten på et halvår med bondegårdsliv og familieoplevelser i naturen.

Billede beskrivelse

Dyr og oplevelser

I påsken kan gæster opleve det levende bondegårdsmiljø, hvor både børn og voksne kan komme tæt på parkens mange dyr - fra geder, grise og kaniner til hjorte ude på engen.

Påskekyllingerne plejer at klække, og der vil være rig mulighed for at puste og male æg i parkens servicehus.

Alle dage i påsken byder også på aktiviteter i parken, heriblandt: Fodring af dyrene, traktor-ture ud over markerne, naturskole og hjorte-safari.

En hyggelig start

Nymarksminde er kendt som et sted, hvor familier kan sætte tempoet ned og opleve naturen og dyrelivet i børnehøjde.

Især påskedagene er populære.

- Påsken er et perfekt tidspunkt at åbne igen. Naturen begynder at vågne, dyrene er aktive, og mange familier leder efter gode oplevelser i påskeferien, siger Ole Risager.

Farmparken holder åbent hver dag i påsken fra 2. til 6. april kl. 10-17.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste