Billede beskrivelse

Nu begynder arbejdet med det nye torv på Peder Nielsens Plads

06. februar 2025 kl. 19.00

BRØNDERSLEV: Pladsen foran det nye byggeri på Peder Nielsens Plads er nu ryddet, så arbejdet med det nye torv kan komme i gang. Det blev klart, da styregruppen holdt møde vedrørende tidsplanen for projektet.

- Arbejdet går i gang i næste uge, fortæller den konservative viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune Peter Stecher.

Billede beskrivelse

- I første omgang bliver der taget fat på det tunge arbejde, så pladsen er i nogenlunde stand, når de første flytter ind i lejlighederne i begyndelsen af maj, fortsætter Peter Stecher.

Den tunge byggeri handler om de udgravninger, der skal udføres til det kommende torv. Som kommer til at omfatte stenbelægning, belysning, beplantninger, et springvand, og en legeplads.

Billede beskrivelse

- Vi har finansieringen på plads til de fleste ting. Vi har fået bevilget fondsmidler fra Risagerfonden og Norlys, som har sikret finansieringen af store dele af projektet. Vi mangler dog stadig at få finansieringen på plads til den scene, som er en del af planerne med torvet på Peder Nielsens Plads. Det arbejder foreningen Borger 9700 i samarbejde med Brønderslev Hallerne for at få løst, men det kan vi måske fortælle mere om, når vi holder pressemøde om projektet på Peder Nielsens Plads på fredag i næste uge, siger Peter Stecher.

Projektet med det nye torv forventes afsluttet først på efteråret; formentlig i oktober. Det kan dog være at scenen først er færdig senere. Den komme så-at-sige til at stå "ovenpå" det nye torv og kan således godt etableres på et senere tidspunkt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste