Billede beskrivelse

Lokalbanker samler kræfterne: Det betyder det for de lokale

19. februar 2026 kl. 06.00

HJALLERUP: Fra næste uge kommer der ændringer hos Spar Nords lokalbank i Hjallerup. 

Fra tirsdag den 24. februar vil lokalbanken i Hjallerup rykke sammen med lokalbanken i Brønderslev, hvor rådgiverne fra Hjallerup fremover vil have deres daglige gang.

Det betyder dog ikke et endegyldigt farvel til lokalerne i Hjallerup, som fortsat vil være tilgængelig for byens kunder - dog under lidt andre præmisser.

Åben efter aftale

Lokalbankdirektør for afdelingen i Hjallerup, Annette Drivsholm, oplyser i et opslag på LinkedIn, at banken i Hjallerup ikke længere vil have faste åbningstider, men fremover vil være åben for rådgivning efter aftale.

Det betyder altså, at du ikke længere kan henvende dig uanmeldt, men du har fortsat mulighed for at aftale et møde, hvor din rådgiver kommer til Hjallerup.

"Som kunde kan du fortsat ringe og skrive til os, som du plejer, og du kan fortsat træffe os i Spar Nord Hjallerup alle ugens dage for at få rådgivning. Det kræver blot, at vi har en aftale inden," skriver hun.

Hun fastslår samtidig, at banken ifølge med sit foreningsejerskab stadig vil være en del af lokalsamfundet i Hjallerup med lokale løfter og donationer. 

"Fx. får alle rådgivere i Spar Nord og Nykredit hvert år et beløb til rådighed, som de kan donere til en valgfri forening eller klub, som de eller deres familie er en aktiv del af."

De nye 'åbningstider' gælder fra på tirsdag den 24. februar. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste