Billede beskrivelse

Jerslev/Sterup tabte det nordjyske topopgør - men intet er afgjort endnu

25. januar 2026 kl. 14.02

JERSLEV: Rækkens dukseplads var på højkant, da Toftegårdskolens hal i Jerslev fredag dannede ramme om et intenst futsal-opgør i DBU’s 1. division vest.

Hjemmeholdet fra Jerslev/Sterup IF tog imod lokalrivalerne fra Hjørring Futsal. 

Inden kampen lå de to mandskaber helt lige med hver 16 point. 

Efter 40 minutters hæsblæsende drama måtte Jerslev/Sterup IF dog se sig besejret med de snævre cifre 7-8. Dermed trak Hjørring fra i topstriden.

Billede beskrivelse

Kampen bød fra start til slut på højt tempo, flotte kombinationer og scoringer i begge ender. For hjemmeholdet var især Morten Rokkedal i hopla med fire fuldtræffere. 

Selv om Jerslev/Sterup IF førte indtil kort før slutfløjtet, rakte det dog ikke. To Hjørring-scoringer i de døende minutter afgjorde matchen.

Med nederlaget har Jerslev/Sterup IF nu tre point op til Hjørring Futsal, som topper rækken. 

Billede beskrivelse

Intet er dog afgjort, og allerede på søndag er der mulighed for hurtig revanche. Her krydser de to mandskaber atter klinger – denne gang i Hjørring. 

En sejr til Jerslev/Sterup IF her vil bringe dem á point og dermed gøre kampen om oprykning helt åben. Der er således lagt op til endnu et nervepirrende topopgør mellem de to nordjyske rivaler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste