Billede beskrivelse

Flotte resultater til bokseklubbens ungdom

31. december 2024 kl. 06.02

BRØNDERSLEV: Et par nye talenter har i omkring jul vist lovende takter. Den 13-årige bantamvægter Alexander Lønholm har to gange mødt en bokser fra BK Nordsalling, og Alexander Lønholm vandt begge kampe med dommerstemmerne 5-0.

Dermed fik han en flot oprejsning efter et ærgerligt pointnederlag i sin debutkamp i november, hvor han boksede en rigtig flot debutkamp, men tabte med dommerstemmerne 3-2.

I de to kampe imod Kristian Nygaard fra BK Nordsalling var dommerne altså ikke i tvivl og tildelte Alexander Lønholm sikre pointsejre.

Næste weekend bokser Alexander Lønholm sin næste kamp ved et stævne i Lindholm - den 3. kamp i løbet af få uger.

Billede beskrivelse

- Alexander ville såmænd gerne bokse to kampe om dagen, hvis det var muligt, og han kunne få lov - der er så meget energi i den dreng, siger bokseklubbens formand Erik Thrane.

Ved det samme stævne, hvor Alexander Lønholm vandt sin seneste kamp, Pandrup Bokseklubs julestævne i Aabybro, boksede Tobias Breitner sin første kamp. Og han debuterede med en flot pointsejr med dommerstemmerne 5-0 over en bokser fra Nordsalling.

- Det er to gode, talentfulde drenge, som vandt deres kampe i juledagene, fortæller en glad Erik Thrane, som efter en periode med lidt blandede resultater nu kan glæde sig over flere gode resultater til klubbens boksere.

Og det kan blive endnu bedre i næste weekend, hvor klubben forventer at sende fire boksere i ringen til stævnet i Lindholm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste