Billede beskrivelse

Dilettant vender tilbage til Sterup – for 21. gang

04. marts 2026 kl. 06.02

STERUP: Igen i år inviteres til dilettant på den store scene i Sterup Forsamlingshus.

Lørdag den 7. marts 2026 klokken 19 byder Sterup Borgerforening for 21. gang Øster Hjermitslev Dilettanterne velkommen. En tradition, der efterhånden har sat sig solidt i kalenderen hos mange i området.

Årets forestilling bærer titlen ’Fusses Fidus’, og arrangørerne lover som altid topunderholdning.

En aften med masser af grin og fællesskab

Dilettant er mere end bare teater. Det er en aften, hvor man mødes på tværs af generationer, griner sammen og får tid til at snakke hen over bordene.

Når forestillingen er færdig, fortsætter aftenen med hyggeligt samvær. Der serveres smørrebrød, og senere bydes der op til ’musikpadel’.

En stærk lokal tradition

At det nu er 21. gang, Sterup Borgerforening afholder dilettant, vidner om en tradition, der lever i bedste velgående. Det er netop sådanne arrangementer, der er med til at samle lokalsamfundet og holde liv i forsamlingshuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste