Brønderslev Amatør Scene indgår sponsoraftale med OK
BRØNDERSLEV: Brønderslev Amatør Scene har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK. Aftalen skal bidrage til foreningens arbejde med at fastholde og udvikle lokale kulturtilbud med særligt fokus på teateraktiviteter for børn og unge
Samarbejdet glæder Margit Sandal Petersen, der er kasserer i Brønderslev Amatør Scene.
- Støtten fra OK skal sikre, at vi fortsat kan give særligt børn og unge mulighed for at spille teater – måske nok i en amatørscene, men med flotte kulisser og professionel lyd og lys, siger Margit Sandal Petersen.
Brønderslev Amatør Scene blev oprindeligt stiftet med fokus på teaterforestillinger, men har siden udvidet med biograf, koncerter og standup. Teaterdelen er stadig foreningens kunstneriske rygrad og centrum for et stærkt fællesskab, hvor alle – uanset baggrund – kan engagere sig i scenekunst og kultur i lokalområdet.
Har du lyst til at støtte Brønderslev Amatør Scene, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen.
Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme