Borgerforening fejrer 100-års jubilæum
STERUP: Lørdag den 8. marts markerer Sterup Borgerforening sit 100-års jubilæum med en festlig reception i forsamlingshuset.
Arrangementet byder på en hyggelig eftermiddag med glade gæster, festlige taler, god mad og vin samt en spændende udstilling af gamle minder fra Sterup og omegn.
Som et særligt indslag vil "Sterup’s Deja-vu" tage gæsterne med på en levende rejse gennem både nutid og fortid – på godt og ondt.
Foreningen ser frem til at byde velkommen til denne mindeværdige dag. Af hensyn til bespisningen er tilmelding nødvendig. Eventuelle spørgsmål kan rettes til bestyrelsen.