Billede beskrivelse

75 år med sport og fællesskab i Tolstrup-Stenum

18. august 2025 kl. 11.02

TOLSTRUP-STENUM: Tolstrup-Stenum Idrætsforening kunne lørdag markere sit 75-års jubilæum. 

Det foregik med en reception, hvor tidligere og nuværende medlemmer, borgere, samarbejdspartnere og venner af foreningen var mødt frem.

TSI Stenum fremstår som et stærkt samlingspunkt i lokalsamfundet. 

Billede beskrivelse

På trods af, at Tolstrup-Stenum kun tæller omkring 230 indbyggere, har idrætsforeningen mere end 600 medlemmer.

- En væsentlig drivkraft er vores lokale friskole. Den tiltrækker børn, unge og familier og videre ind i foreningens aktiviteter, lyder det fra formand Iben Bundgaard. 

- Vi tilbyder fodbold, håndbold, volleyball, badminton, fitness, gymnastik og svømning. Og så har vi bare et fantastisk fællesskab. Der er altid folk, som stiller op, når vi har brug for deres hjælp. Det er en af årsagerne til, at vi nu har bestået i 75 år, tilføjer formanden.

Billede beskrivelse

Sammen med den øvrige bestyrelse bød hun velkommen til de mange gratulanter, der blandt andre talte flere tidligere formænd. Ligeledes var tre repræsentanter fra den mangeårige tyske venskabsforening mødt frem. Werner, Gunda og Klaus var kørt de godt 600 kilometer fra – nå ja, Stenum syd for Bremen – til byen med samme navn i Vendsyssel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste