Billede beskrivelse

8. klasser lærte om energi, varm og grøn omstilling i samarbejde med lokale virksomheder

15. december 2022 kl. 15.01

8.a og 8.b fra Skolegades Skole i Brønderslev har deltaget i et naturvidenskabeligt projekt, Youths Go Green, der har til formål at inspirere de unge mennesker i folkeskolen til at interessere sig for naturvidenskab. Eleverne skulle arbejde med virkelige cases fra en lokal virksomhed. 

Det oplyser Kristian Møgelmose fra Skolegades Skole, der er sammen med Jan Philipsen var tovholder på hele forløbet.

Udfordringerne tog udgangspunkt i den grønne omstilling, de 17 verdensmål som Danmark har forpligtiget sig til igennem FN, og en vurdering af, om det også foregår på en bæredygtig måde.

- De to 8. klasser på Skolegades Skole fik tildelt Brønderslev Forsyning som virksomhed og har de seneste fire uger arbejdet med projekter, der tog udgangspunkt i den omstilling som forsyningen er i gang med, oplyser Kristian Møgelmose.

8.a og 8.b havde inviteret til fremlæggelse, Science Fair, på Brønderslev Forsyning, hvor de fremmødte forældre, lærere, elever fra Skolegades Skole samt gæster fra Forsyningen, Aalborg Kommune og UCN fik en oplevelse af elevernes ambitiøse arbejde med problemstillingerne. 

Billede beskrivelse

Der er blevet arbejdet med solenergi, energi fra træflis og energi fra varmepumper. Andre grupper kiggede blandt andet på nye muligheder som energiopbevaring og udnyttelse af geotermisk energi. Der blev også kigget på den indsats, vi som forbrugere af energi kan gøre for at sikre en bæredygtig udnyttelse af energien, så som at isolere vores huse tilstrækkeligt og fornuftigt.

Tiltaget er et udviklingsprojekt i samarbejde med Grøn omstilling Aalborg Kommune, UCN, AaU, Region Nordjylland og støttet af Novo Nordisk Fonden.

I alt syv skoler i Nordjylland var med.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste