Billede beskrivelse

60 damer iført hatte og godt humør mødte op til hattefest

26. august 2025 kl. 19.02

DRONNINGLUND: Solen skinnede, og det var en herlig sensommer-lørdag, da 60 damer havde fulgt opfordringen fra Dronninglund Kunstcenter.

De havde alle taget en sjov og festlig hat på, puttet det gode humør i tasken, taget et par veninder under armen og mødte op til en hyggelig og underholdende eftermiddag. Det hele foregik i et telt opstillet foran Kunstcentret.

Billede beskrivelse

De hatteklædte damer blev forkælet med en læskende velkomstdrink, lækker mad og hyggelig underholdning ved Coffee Beans fra Hadsund. De fik desuden mulighed for at danse linedance i skulpturgården med Rikke og Niels Erik fra Hjallerup som instruktører.

Der blev også plads til lidt fællessang, en lille konkurrence og endelig højdepunktet, der var kåringen af den festligste hat og den mest kreative hat. Vinderne af hattekåringen blev Nina Dewulff-Semlow for den festligste og Ella Agersborg Jensen for den mest kreativ kreation.

Billede beskrivelse

Succesen var så stor, at Dronninglund Kunstcenter håber på at gøre hattefesten til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste