Billede beskrivelse

100 gæster deltog i sommermøde, da Bertel Haarder var på besøg på Hybengården

30. maj 2024 kl. 11.02

BRØNDERSLEV: 100 mennesker var samlet på Hybengården i Jerslev, hvor Bertel Haarder var på besøg til sommermødet, som er en tradition, som byrådsmedlem i Brønderslev, Line Vanggaard Pedersen, står bag.

Det fortæller borgmester Mikael Klitgaard, der også deltog.

- Bertel Haarder fortalte om sine oplevelser i politik, fra da han blev valgt ind i Sæby-kredsen og frem. Han fortalte, at han altid har gået ind for foreningsliv, fællesskab og frihed, fortæller Mikael Klitgaard.

Han melder om en rigtig god aften, hvor der deltog folk fra forskellige partier.

- Vi diskuterede fremtiden i Danmark ud fra dét, han har oplevet i fortiden, fortæller Mikael Klitgaard, der også melder om, at Bertel Haarder fortalte historier fra 1980'erne, hvor Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen var store figurer på den politiske scene.

Ligesom Bertel Haarder også fortalte om sin tid som integrationsminister.

Billede beskrivelse

Line Vanggaard har også tidligere haft tradition for at få landskendte politikere på besøg og invitere indenfor på tværs af partiskel. Blandt de tidligere deltagere er Jakob Ellemann-Jensen, Lene Espersen og Inger Støjberg.

En del af arrangementet var også, at deltagerne spiste sammen, og der var også rundvisning på Hybengården.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste