Et kærligt spark fra mor sendte Rasmus i Kræwet – nu er han frivillig for 7. gang

Grøn er tilbage, og igen i år er billetterne revet væk

Det mærkes tydeligt på Trekanten ved Hvorup, hvor festivalpladsen i dag emmer af glade mennesker, store smil og dansk sommerstemning, når den er allerbedst.

Og mens koncertgæsterne synger med, danser i solen og nyder en kold fra hanen, sørger 700 frivillige for, at festen kører som smurt.

De kalder sig Kræwet – og én af dem er Rasmus Due fra Aalborg.

Han har været med i mange år – og det hele startede med et venligt skub hjemmefra.

Mors fortjeneste

Til dagligt bor Rasmus, 36 år, i Aalborg og arbejder med lagerlogistik på hospitalet. Men i disse dage har han ferie, og igen i år bruger han en stor bid af den på at være frivillig på Grøn.

Og det kan han faktisk takke sin mor for. Det var nemlig hende, der i sin tid fik ham til at melde sig.

– Hun syntes, at jeg skulle bruge min sommerferie på noget – og ikke bare være derhjemme.

– Jeg er glad for, at jeg lige fik et spark i røven af min mor, fortæller Rasmus med et smil.

Alle har en plads i Kræwet

Inden Rasmus meldte sig, var han meget i tvivl, om han overhovedet kunne bruges.

– Jeg var da sådan lidt usikker, fordi jeg selv har et handicap.

Rasmus har nemlig sygdommen neurofibromatose, hvilket betyder, at han har en meget skæv ryg, er spinkel af bygning og ikke har så meget muskelmasse som andre.

– Men så fik jeg jo bare at vide, at i Kræwet er der plads til alle. Og så er det lige meget, om man mangler en arm, eller hvad man ellers har af skavanker. Så skal man nok kunne finde en plads, hvor man føler, at man kan være med i fællesskabet.

Derfor sørger han i disse dage for at glæde koncertgæster med noget kølende i glasset fra Grøns bar.

Løfter i flok

Når man spørger Rasmus, hvorfor han år efter år bruger næsten hele sin sommerferie med Kræwet, er svaret klart.

– Grund nummer ét er jo fællesskabet – det er de venskaber, jeg har fået igennem foreningen.

For selvom dagene kan blive lange og arbejdet hårdt, så er humøret og fællesskabet i top.

– Man får jo et boost af at være sammen med masser af søde mennesker. Og man får et boost af at tænke: Det her, det gør vi sammen. Det kan godt være, at vi har det hårdt, men alligevel har vi en fest. Vi smiler og danser sammen med gæsterne.

Og han er ikke i tvivl om, hvad der skal ske næste sommer.

– Der skal jeg være frivillige igen, siger han og fortsætter:

– Jeg skal nå at have mit 10-års-jubilæum.