Billede beskrivelse

Guide: Her kan du gå på loppejagt i weekenden

08. august 2025 kl. 14.02

Weekend i sigte!

Og hvilken bedre måde at bruge den på end at tage på et godt gammeldags loppemarked?

Derfor har vi fundet fem steder, hvor du kan finde genbrugsguld denne weekend.

Markedsdag på Egholm

På Egholm inviterer øens beboere til et ægte ø-loppemarked på lørdag.

Her kan du gå på opdagelse i boder, der bugner af alt fra nips og retrofund til hjemmestrik og marmelade.

En oplagt mulighed for at kombinere loppetur med en hyggelig sejltur.

Praktisk information

Adresse: Egholm 17, 9000 Aalborg

Dato: Lørdag den 9. august klokken 11-16

Betaling foregår fortrinsvist på MobilePay

Fjordbyen Loppemarked

Lørdag kan du også gå på loppejagt i et af Aalborgs hyggeligste områder, når Fjordbyen inviterer til deres årlige loppemarked.

Her kan alle frit opsætte boder – så længe det gøres med respekt for husene og brandvejene, og stedet efterlades ryddeligt bagefter.

Markedet byder på alt fra skæve loppefund til farverig stemning ved Limfjorden.

Praktisk information

Adresse: Fjordbyen i Aalborg Vestby

Dato: Lørdag den 9. august klokken 10-16

Vigtige tidspunkter

Opstilling af bod/stand fra klokken: 7-10

Køretøjer skal fjernes inden klokken 10

Oprydning fra klokken 16-20

Loppemarked på Louises Plads

Søndag går det løs på Louises Plads.

Her kan du opleve et af Aalborgs mest centrale loppemarkeder, hvor der vil være alt fra fede vintage-sager og møbler til moderne nips og tøj.

Praktisk information

Adresse: Louise Plads, 9000 Aalborg

Dato: Søndag den 10. august klokken 10-15

En stand koster 80 kroner - læs mere her

Loppemarked hos Aalborg Streetfood

Hos Aalborg Streetfood i Vestbyen er der også loppemarked på søndag. Her kan du købe alt fra tøj og sko til elektronik og meget mere.

Loppemarkedet holdes i solen, hvis vejret tillader det – og ellers er der mulighed for at rykke det indenfor.

Praktisk information

Adresse: Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Dato: Søndag den 10. august klokken 11.30-16

En stand koster 150 kroner - læs mere her

Bagagerumsmarked i Skalborg

På Dyreskuepladsen i Skalborg er der søndag dømt bagagerumsmarked i stor skala.

Her kan du gå på jagt mellem tusindvis af ting fra privates kældre, skuffer og skabe. 

Mon ikke der er mulighed for at gøre et godt fund?

Praktisk information

Adresse: Dyrskuepladsen, Hobrovej 437, Skalborg, 9200 Aalborg SV

Dato: Søndag den 10. august klokken 9-15

Rigtig god fornøjelse!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste