Seneste nyt
Billede beskrivelse

X Factor kommer til Aalborg

21. maj 2026 kl. 14.01

AALBORG: Er der en sangfugl gemt i dig? Og drømmer du om at stå på den store livescene?

Så har du chancen nu.

For snart drager X Factor-holdet ud på forårscasting rundt i Danmark for at finde nye sangtalenter.

Og søndag 31. maj afholder X Factor pop up-casting i Aalborg. Det oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Til castingen skal du ikke synge foran dommertrioen, som mange kender fra tv, men i stedet foran en gruppe castere.

Du skal optræde med minimum et vers fra en sang og et omkvæd af en sang - optrædenen bliver filmet til intern brug.

Går du videre fra castingen, får du chancen for at synge foran dommertrioen til auditions i efteråret.

Pop up-castingen finder sted i Nordkraft på Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg, klokken 13-18.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste